mandag den 6. december 2010

Om at blive fyret - og få det bedste ud af det!

Har ikke været helt tilfreds med min blog-indsats siden jeg kom hjem fra Vietnam. Egentlig lidt træls, for mit hoved er jo ved at flyde over af igangværende og fremtidige projekter jeg har lyst til at dele! Jeg har bare været så træt siden jeg landede, hvilket jeg tilskriver den meget bratte overgang fra 25 grader til sne og mørke.

Oven i det fik jeg at vide i mandags, at min stilling skulle nedlægges pg.a. besparelser. Det var noget jeg bare på ingen måde havde set komme - og derfor skulle der lige sluges et par kameler! Men efter at have reflekteret på det bestemte jeg mig for at se det fra den positive side. Helt ærligt, måske var det her det spark jeg havde brug for. For nu er alting jo åbent. Måske skal jeg lave noget helt andet? Måske skal jeg flytte til København? Hvad jeg skal være når jeg bliver stor ved jeg endnu ikke, men jeg er ganske fortrøstningsfuld på mine vegne. Forhåbentlig bliver jeg fritstillet først i det nye år, og så er der ro til at finde ud af hvad jeg skal bedrive min tid med. Og måske færdiggøre det broderi jeg startede på i sidste weekend.....

Lige nu skal jeg ud at spise med hende her - håber hun har lige så meget lyst til sushi som jeg!

8 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at du kan se muligheder, Camilla. Her ser det sort ud. Vi har sågar talt om at sælge huset og flytte, men det orker jeg ikke. København lyder da spændende. Vil du ikke være lærer mere?
    Min drøm er at åbne en krea-butik-café-værksted mm.
    Knus herfra og hvor er det et smukt broderi:)

    SvarSlet
  2. Hej Puk
    Lad os slå os sammen - det er også min drøm!
    Træls med jeres situation - er du også i fare for at blive fyret, eller er det mere tanken om at det måske snart ikke er så sjovt at være lærer mere?
    Jeg er rent faktisk ikke lærer i virkeligheden - det var vist mest at betegne som en "ferieflirt". Jeg arbejder som salgskoordinator i BAUHAUS, hvor jeg bl.a. arrangerer aktiviteter for kvinder og børn. Ok job, men nok også tid til at prøve noget andet...

    SvarSlet
  3. Kære Camilla. Se, så fik Karen jo ret...Når først man begynder at sende tankesopind ud, så sker der ting og sager ;) Det skal nok ende med at være det helt rigtige! Hyg jer, og hvis ikke hun har lyst til sushi, så er jeg ikke svær at overtale :)

    SvarSlet
  4. Helt rigtigt- når en dør lukkes, åbnes en ny et andet sted i universet.

    Gode tanker herfra....

    SvarSlet
  5. #Julia: Jeg håber virkelig du har ret :) Det blev desværre ikke til sushi. Jeg tager dig på ordet og inviterer inden længe!
    #Susanne: Tak for de søde tanker :)

    SvarSlet
  6. Kære Camilla (og ja, Julia)Pyh...der fik jeg vist sagt for meget... Men fedest at du tænker lige som jeg og tager det op....forandring fryder jo for pokker.
    Nogen gange venter lykken lige rundt om hjørnet, men man ser den ikke, fordi man er så optaget af at lede.
    Lad dig bære med. Tænk på lige hvad du gerne vil opnå og ja, det kræver arbejde, men jeg er HELT sikker på at det lykkes.
    For du har helt sikkert kæmpe talenter også ud i andet end at hækle.

    Godt vi har "hånd i dig" her på bloggen.
    Jeg venter nemlig spændt på hvad der sker.
    Jeg sender alle de bedste ønsker i din retning.

    Karen

    SvarSlet
  7. Hej Camilla,
    selvom jeg ikke kender dig så sender jeg dig lidt positive tanker herfra og håber for dig at du ender i noget godt :)
    Og i øvrigt så er jeg spændt på at se mere af det broderi....er det mon svært at lave?

    SvarSlet
  8. #Karen: Dejligt at vide at der er nogen, der har tiltro til én :). Jeg skal nok finde på noget helt fantastisk - og holde jer informeret! P.S.: Har du ikke snart brug for en assistent?
    #Caterina: Tusind tak for hilsenen. Broderiet er ikke specielt svært at lave. Det ville dog nok heller ikke i "broderiteknisk" henseende score topkarakterer. Det er totalt freestyle - men meget sjovt! Jeg var på broderikursus hos Karen Marie Dehn - det kan kun anbefales :)

    SvarSlet