tirsdag den 4. oktober 2011

Ting at glædes over

Nogen gange kan man bruge alt for mange ressourcer på ting, der ikke lige går, som man havde forventet. F.eks. på printere der bliver væk i posten og it-sælgere uden forståelse for ens situation, sure telefondamer hos PBS der oplyser om at sagsbehandlingstiden pludselig er 6-8 uger, krav om indbetaling af svimlende depositummer til Post Danmark... Men helt ærligt, det er dårlig karma at lave negative blogindlæg - så her kommer i stedet en liste over alle de ting, der er at glæde sig over lige nu:



# Vores (Puks og min) webshop mangler bare lige en korrekturlæsning - og vi glæder os sådan til at vise den frem.
# Vores to do-liste bliver mindre og mindre fra dag til dag.
# Vi har lige fået en fin pakke fra Uppercase med lækre Dottie Angel-bøger til butikken.
# Printer nr. to ser ud til at være på rette vej.
# Puk har fået en ny lydpotte på sin bil - så nu kan hun komme til Aarhus på fredag.
# Vi har allerede 54 faste læsere på vores Yarnfreak-blog.
# Vi holder åbent i vores butik på fredag fra 13-17.30. Kom forbi; vi har altid kaffe på kanden :)
# Jeg mangler kun at klippe ca. 100 lapper til det patchwork-tæppe, jeg har lovet at sy til god veninde i barselsgave. Kære Jane: Er du ikke sød at undgå aktiviteter, der kan fremprovokere fødsel? Jeg har hårdt brug for de to uger, der er til termin ;)

- og så er jeg da i øvrigt sikker på at telefondamen hos PBS bare havde sovet lidt dårligt i nat.....

5 kommentarer:

  1. Det er bare den helt rette atitude, bliv ved med at være positiv, så skal det hele nok flaske sig - og ja, hun havde nok sovet dårligt.

    Er meget spændt på at se jeres webshop når den kommer op og køre.

    SvarSlet
  2. kan man købe bogen i jeres butik og hvad koster den? :)

    SvarSlet
  3. #Camilla: Tak for det. Og tro mig, vi glæder os meget til at åbne den webshop :)
    #Rakel: Man kan købe bogen i vores butik - og den er rigtig fin. Den er lige kommet ind ad døren, så skal lige have fundet ud af hvad prisen skal være. Men følg med på vores blog og på vores webshop - som åbner lige om lidt :)

    SvarSlet
  4. Super, hvis prisen er den samme kan jeg jo ligeså godt købe den hos jer.. er sikker på den er fin.. :) Er det mon snart snart i åbner? :)

    SvarSlet
  5. Hej Rakel, jamen det synes jeg da klart, du skal :) Vi har lige fået go fra PBS, så forhåbentlig kan vi åbne i den kommende uge. Klem C

    SvarSlet